-
1 interemptor
interemptor, ōris, m. (interimo), der Mörder, absol., Treb. Poll. trig. tyr. 8, 7. Prud. cath. 12, 114. Augustin. in euang. Ioann. 79, 2: mit Genet., fratris sui, Vell. 2, 129, 1: puellae, Val. Max. 6, 1, 2: invenies professos sapientiam, qui vim afferendam vitae suae negent et nefas iudicent ipsum interemptorem sui fieri, Sen. ep. 70, 14.
-
2 interemptor
interemptor, ōris, m. (interimo), der Mörder, absol., Treb. Poll. trig. tyr. 8, 7. Prud. cath. 12, 114. Augustin. in euang. Ioann. 79, 2: mit Genet., fratris sui, Vell. 2, 129, 1: puellae, Val. Max. 6, 1, 2: invenies professos sapientiam, qui vim afferendam vitae suae negent et nefas iudicent ipsum interemptorem sui fieri, Sen. ep. 70, 14.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > interemptor
-
3 Bruderliebe
Bruderliebe, fraternus amor (auch »zu jmd.«, in alqm). – zärtliche, caritas fraterna. – Brudermord, parricidium fraternum (im Zshg. bl. parricidium); caedes fratris od. fraterna. – fratricidium nur bei Spät. – einen B. begehen, parricidio fraterno contaminari; auch fratrem interficere, necare; fratrem vitā privare. – Brudermörder, fratricīda. interfector od. interemptor fratris sui (der Mörder des eigenen Bruders). – interfector od. interemptor fratris (der Mörder des Bruders eines andern). – parricīda (Verwandtenmörder übh.).